tid

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

tid fælleskøn

  1. Progressionen ind i fremtiden med passagen af nutidens hændelser ind i fortiden.

Bøjning

Ental ubestemt
en tid
Ental bestemt
tiden
Flertal ubestemt
tider
Flertal bestemt
tiderne

Etymologi

Fra oldnordisk tíð.

Oversættelser


Norsk

Substantiv

tid

  1. tid

Svensk

Udtale

  • IPA/tiːd/, [tʰiːd]
  • (fil)

Substantiv

tid fælleskøn

  1. en tid

Bøjning

Bøjning af tid Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ tid tiden tider tiderna
Genitiv tids tidens tiders tidernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder