tid

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

tid c

  1. Progressionen ind i fremtiden med passagen af nutidens hændelser ind i fortiden.

Bøjning

Ental ubestemt
en tid
Ental bestemt
tiden
Flertal ubestemt
tider
Flertal bestemt
tiderne

Etymologi

Fra oldnordisk tíð.

Oversættelser


Norsk

Substantiv

tid

  1. tid

Svensk

Udtale

  • IPA/tiːd/, [tʰiːd]
  • (fil)

Substantiv

tid c

  1. en tid

Bøjning

Bøjning af tid Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ tid tiden tider tiderna
Genitiv tids tidens tiders tidernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder