tåge

Dansk

Træer i tåge.

Etymologi

Fra oldnordisk þoka.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈto̜ːu̯ə/
• Homofon: toge

Substantiv

tåge fælleskøn

1. Skyer i lav højde der gør det svært at se.

Bøjning

    Bøjning af „tåge“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	tåge	tågen	tåger	tågerne
genitiv	tåges	tågens	tågers	tågernes

Beslægtede ord

• frosttåge
• rimtåge
• tåget

Oversættelser

Engelsk: fog  (en), mist  (en), haze  (en), smog  (en) Islandsk: þoka  (is) Nederlandsk: mist  (nl), nevel  (nl) Oldnordisk: þoka  (non)

Spansk: niebla (es) hunkøn Polsk: mgła  (pl) hunkøn Svensk: dimma  (sv) fælleskøn, tjocka  (sv) fælleskøn Tysk: Nebel (de) hankøn Vestfrisisk: dize  (fy)

Kilder

• "tåge" i Den Danske Ordbog