stjerne

Dansk

Substantiv

stjerne fælleskøn

1. (astronomi) lysende himmellegeme
2. person der er den bedste, eller mest kendte inden for et bestemt område
3. symbol med takker, fx ☆ ✡ ✵

    Bøjning af “stjerne”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	stjerne	stjernen	stjerner	stjernerne
genitiv	stjernes	stjernens	stjerners	stjernernes

Etymologi

Fra oldnordisk stjarna.

Udtale

• IPA: /stjɛrnə/, [ˈsd̥jæɐ̯nə]

Oversættelser

Engelsk: star (en) Finsk: tähti (fi) Fransk: étoile f (fr) Kinesisk: 星 (zh) (xīng)

Norsk: stjerne (no) Svensk: stjärna c (sv) Tysk: Stern m (de)

Norsk

Substantiv

stjerne

1. stjerne