snabel

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

snabel fælleskøn

  1. Den lange og bevægelige næse på fx en elefant.

Bøjning

Ental ubestemt
en snabel
Ental bestemt
snablen
Flertal ubestemt
snabler
Flertal bestemt
snablerne

eller

Ental ubestemt
en snabel
Ental bestemt
snabelen
Flertal ubestemt
snabler
Flertal bestemt
snablerne

Etymologi

Fra tysk Schnabel ("næb", "tud")

Oversættelser


Norsk

Substantiv

snabel

  1. snabel


Svensk

Substantiv

snabel fælleskøn

  1. en snabel

Bøjning

Bøjning af snabel Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ snabel snabeln snablar snablarna
Genitiv snabels snabelns snablars snablarnas


Beslægtede ord og fraser

Kilder