rutine

Dansk

Substantiv

rutine fælleskøn

1. færdighed, dygtighed som er erhvervet gennem øvelse
2. fastlagt procedure

Bøjning

Ental ubestemt en rutine

Ental bestemt rutinen

Flertal ubestemt rutiner

Flertal bestemt rutinerne

Beslægtede ord og fraser

• rutinearbejde, rutinemæssigt, rutineret

Etymologi

Fra fransk routine, diminutiv af route

Oversættelser

• Engelsk: routine ^(en)
• Fransk: routine f ^(fr)
• Tysk: Routine f ^(de)