rusten

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

rusten fælleskøn

  1. Ubestemt ental af rust.

Adjektiv

rusten

  1. angrebet af rust

rusten (intetkøn rustent, bestemt og flertal rustne)

Kilder


Nederlandsk

Verbum

rusten

  1. hvile
    Rust in vrede.
    Hvil i fred.
  2. læne
  3. støtte
Infinitiv
rusten
Præteritum
rustte
Perfektum
gerust

Kilder

  • rusten“ i vanDale woordenboek