ringe

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

ringe fælleskøn

  1. flertal ubestemt af ring

Verbum

ringe

  1. Lave et telefonopkald
  2. Anvende en klokke

Bøjning

Imperativ
ring
Infinitiv
ringe
Præsens
ringer
Præteritum
ringede
Præteritum participium
har ringet

Adjektiv

ringe

  1. Af begrænset kvalitet eller størrelse.

ringe (intetkøn ringe, bestemt og flertal ringe, komparativ ringere, superlativ ringest)