ribben

Dansk

Substantiv

ribben intetkøn

1. Et antal knogler, der sidder foran brystkassen. Mennesket har tolv par ribben.

Bøjning

Ental ubestemt et ribben

Ental bestemt ribbenet

Flertal ubestemt ribben

Flertal bestemt ribbenene

Oversættelser

• Fransk: côte ^(fr) hunkøn

Substantiv

ribben fælleskøn

1. Ental bestemt form af en ribbe.

Kilder

• "ribben" i Den Danske Ordbog