raritet

Dansk

Etymologi

Fra latin rāritās (“‘rarity’”), fra rārus (“‘loose, sparse, rare’”).

Udtale

• IPA: /rariteːt/, [ʁɑiˈtˢeːˀd̥]

Substantiv

raritet fælleskøn

1. En ting der kun findes i nogle få eksemplarer.

Synonymer

• sjældenhed

Bøjning

    Bøjning af “raritet”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	raritet	rariteten	rariteter	rariteterne
genitiv	raritets	raritetens	rariteters	rariteternes

Oversættelser

• Engelsk: rarity ^(en), curiosity ^(en)