punktum

Dansk

Substantiv

punktum intetkøn

1. skrifttegn (.) der markerer afslutningen på en sætning, en forkortelse eller et ordenstal.

Bøjning

Ental ubestemt et punktum

Ental bestemt punktummet

Flertal ubestemt punktummer

Flertal bestemt punktummerne

Etymologi

Fra latin punctum (stik, prik, punkt}

Beslægtede ord og fraser

• punktum finale, sætte punktum

Oversættelser

Engelsk: period (en), full stop (en) Fransk: point m (fr) Nederlandsk: punt m (nl)

Svensk: punkt (sv) Tysk: Punkt m (de)