parcel
Fra Wiktionary
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Dansk
[redigér] Etymologi
Fra fransk parcelle (grund).
[redigér] Substantiv
parcel fælleskøn
- jordstykke der er udstykket af en større stykke
[redigér] Bøjning
Bøjning af “parcel”
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | parcel | parcellen | parceller | parcellerne |
| genitiv | parcels | parcellens | parcellers | parcellernes |
[redigér] Beslægtede ord og fraser
[redigér] Oversættelser
|
|
|