ophøre

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Verbum

Imperativ
ophør
Infinitiv
ophøre
Præsens
ophører
Præteritum
ophørte
Præteritum participium
har ophørt
  1. standse, slutte, ikke blive ved længere, holde op: Jeg har aldrig ophørt at tænke på Dem;