onomatopoietikon

Dansk

Substantiv

onomatopoietikon intetkøn

1. lydord.
2. et ord, der er 'lydmalende'.

Bøjning

Ental ubestemt et onomatopoietikon

Ental bestemt onomatopoietikonet

Flertal ubestemt onomatopoietika

Flertal bestemt onomatopoietikaene

Etymologi

• Fra oldgræsk ὀνοματοποιία onomatopoïa, dannet fra ὄνομα, onoma "ord" (genetiv onomatos) og ποίησις, poïêsis "skabe"

Beslægtede ord og fraser

• onomatopoietisk

Oversættelser

Engelsk: onomatopoeia (en) Fransk: onomatopée (fr) Nederlandsk: onomatopee (nl)

Norsk: onomatopoetikon (no) Tysk: Onomatopoetikum (de)