monark

Dansk

Substantiv

monark fælleskøn

1. overhoved i et monarki - fx konge, fyrste eller kejser

Bøjning

Ental ubestemt en monark

Ental bestemt monarken

Flertal ubestemt monarker

Flertal bestemt monarkerne

Etymologi

Fra oldgræsk μονάρχης (monarchos = enehersker), af μόνος (monos = ene, alene) og ἀρχός (archos = hersker, leder).

Oversættelser

Engelsk: monarch (en) Fransk: monarque (fr) Italiensk: monarca (it) Nederlandsk: monarch (nl) Norsk: monark (no)

Portugisisk: monarca (pt) Russisk: ӎона́рх (ru) Spansk: monarca (es) Svensk: monark (sv)