kran

Dansk

Substantiv

kran fælleskøn

1. maskine, som bruges til at løfte og/eller flytte tunge ting med

Etymologi

Fra middelnedertysk kran, afledt af krane, dvs. fuglen trane.

Bøjning

Ental ubestemt en kran

Ental bestemt kranen

Flertal ubestemt kraner

Flertal bestemt kranerne

Afledte termer

• kranbil
• kranvogn

Oversættelser

Engelsk: crane  (en) Fransk: grue  (fr) Græsk: γερανός  (el) Italiensk: gru  (it) Nederlandsk: kraan  (nl) Norsk: kran  (no)

Portugisisk: guindaste  (pt) Russisk: кран  (ru) Spansk: grúa  (es) Svensk: kran  (sv) Tysk: Kran  (de)