kompagnon

Dansk

Substantiv

kompagnon fælleskøn

1. medejer af et firma, person man er i kompagniskab med

Bøjning

Ental ubestemt en kompagnon

Ental bestemt kompagnonen

Flertal ubestemt kompagnoner

Flertal bestemt kompagnonerne

Synonymer

• partner

Etymologi

Fra fransk compagnon ("fælle")

Oversættelser

• Engelsk: partner ^(en)
• Svensk: kompanjon ^(sv)