kompagnon

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

kompagnon (fælleskøn)

  1. medejer af et firma, person man er i kompagniskab med

Bøjning

Ental ubestemt
en kompagnon
Ental bestemt
kompagnonen
Flertal ubestemt
kompagnoner
Flertal bestemt
kompagnonerne

Synonymer

Etymologi

Fra fransk compagnon ("fælle")

Oversættelser