karavane

Dansk

Substantiv

karavane fælleskøn

1. selskab af handelsrejsende med lastdyr (navnlig kameler) på vej gennem øde egne

Bøjning

Ental ubestemt en karavane

Ental bestemt karavanen

Flertal ubestemt karavaner

Flertal bestemt karavanerne

Etymologi

Fra persisk کاروان.

Oversættelser

Engelsk: caravan  (en) Fransk: caravane  (fr)

Græsk: καραβάνι  (el) intetkøn Nederlandsk: karavaan  (nl)