kanin

Kanin (Oryctolagus cuniculus)

Dansk

Substantiv

1. en vildkanin, et dyr der ligesom haren hører til ordenen "støttetandede"

Ental ubestemt en kanin

Ental bestemt kaninen

Flertal ubestemt kaniner

Flertal bestemt kaninerne

Oversættelser

Engelsk: rabbit (en) Finsk: kani (fi), kaniini (fi) Fransk: lapin (fr) m Græsk: κουνέλι (el) Kinesisk: 兔 (zh) (tù) Nederlandsk: konijn (nl) intetkøn

Norsk: kanin (no) Svensk: kanin (sv) Tagalog: kuneho (tl) Tyrkisk: ada tavşanı (tr) Tysk: Kaninchen (de) intetkøn

Norsk

Substantiv

kanin

1. kanin

Svensk

Substantiv

kanin fælleskøn

1. en kanin

Bøjning

Bøjning af kanin	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	kanin	kaninen	kaniner	kaninerna
Genitiv	kanins	kaninens	kaniners	kaninernas

Beslægtede ord og fraser

• kaninavel
• kaninbur
• kaninfarm
• kaningård
• kaninhål
• kaninhåla
• kaninkött
• kaninmössa
• kaninpest
• kaninpäls
• kaninskinn
• kaninunge

Kilder

• kanin i Svenska Akademiens ordlista över svenska språket (13. udg. 2006)