kalabalik

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Svensk

Substantiv

kalabalik (fælleskøn)

  1. en tumult, uorden, kaos

Bøjning

Bøjning af kalabalik Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kalabalik kalabaliken kalabaliker kalabalikerna
Genitiv kalabaliks kalabalikens kalabalikers kalabalikernas

Kilder