indbygger

Dansk

Substantiv

indbygger fælleskøn

1. person, som bor i et bestemt større område, fx et land eller en by

Bøjning

Ental ubestemt en indbygger

Ental bestemt indbyggeren

Flertal ubestemt indbyggere

Flertal bestemt indbyggerne

Oversættelser

Engelsk: inhabitant (en) Fransk: habitant (fr) Italiensk: abitante (it) Luxembourgsk: Awunner (lb)

Nederlandsk: inwoner (nl) Norsk: innbygger (no) Plattysk: Inwahner (nds) Svensk: invånare  (sv) Tysk: Einwohner (de)

Kilder

• "indbygger" i Den Danske Ordbog