hund

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning
Se også Hund

Dansk

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Wikipedia har en artikel om:
En hund

Substantiv

hund fælleskøn

  1. (zoologi): Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket. Videnskabeligt navn: Canis lupus familiaris.
    Jeg er ikke bange for hunde.
  2. (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
    Vil du låne mig en hund?
  3. (slang): meget
    Det er hundekoldt i dag.

Etymologi

Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog ḱʷn̥tós, fra ḱwṓ og derfra videre til germansk sprog *hundaz og fra oldnordisk hundr.

Udtale

  • IPA[ˈhunˀ], i sammensætninger IPA[ˈhunə-]
  • X-SAMPA: ["hun_?], i sammensætninger X-SAMPA: ["hun@-]

Bøjning

Ved sammensatte ord hunde-, f.eks. hundehus.

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Udtryk

Synonymer

bikkje, kjøter, vovvov, bisk, rakke

Beslægtede ord og fraser

buhund, elghund, fuglehund, harehund, trekkhund

Kilder

Svensk

Etymologi

Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.

Udtale

  • (fil)
  • IPA/hɵnd/, X-SAMPA: /h8nd/

Substantiv

hund fælleskøn

  1. en hund
    Här ligger en hund begraven.
    Her ligger hunden begravet.

Bøjning

Bøjning af hund Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ hund hunden hundar hundarna
Genitiv hunds hundens hundars hundarnas

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Kilder