hund
Fra Wiktionary
- Se også Hund
Indholdsfortegnelse |
Dansk
Substantiv
hund fælleskøn
- (zoologi): Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket. Videnskabeligt navn: Canis lupus familiaris.
- (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
- (slang): meget
- Det er hundekoldt i dag.
Bøjning
| Ental ubestemt en hund |
Ental bestemt hunden |
Flertal ubestemt hunde |
Flertal bestemt hundene |
Ved sammensatte ord hunde- f.eks. hundehus.
Etymologi
Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog *kuntós og derfra videre til germansk sprog *hundaz og oldnordisk sprog hundur.
Synonymer
|
|
|
Udtryk
- (problemets egentlige årsag): Der ligger hunden begravet;
- (blive fattig eller alkoholiker mv.): gå i hundene;
- (altid skændtes): leve som hund og kat;
- (hårdt liv): det er et hundeliv;
- (meget dårligt vejr): det er et hundevejr.
- (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralene): Og mig selv, sagde hunden
- (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): som en hund i et spil kegler.
Andet
En hund siger vov.
Oversættelser
- husdyr
|
|
Svensk
Substantiv
Eksempler
Här ligger hunden begraven. → Her ligger hunden begravet.
Synonymer
Kilder
- Niels Åge Nielsen: Ordenes Historie ISBN 87-7789-000-0
