hund

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning
Se også Hund

Indholdsfortegnelse

Dansk

En hund

Substantiv

hund fælleskøn

  1. (zoologi): Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket. Videnskabeligt navn: Canis lupus familiaris.
    Jeg er ikke bange for hunde.
  2. (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
    Vil du låne mig en hund?
  3. (slang): meget
    Det er hundekoldt i dag.


Bøjning

Ved sammensatte ord hunde- f.eks. hundehus.

Etymologi

Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog *kuntós og derfra videre til germansk sprog *hundaz og oldnordisk sprog hundur.

Synonymer


Udtryk

  • (problemets egentlige årsag): Der ligger hunden begravet;
  • (blive fattig eller alkoholiker mv.): i hundene;
  • (skændes altid): leve som hund og kat;
  • (hårdt liv): det er et hundeliv;
  • (meget dårligt vejr): det er et hundevejr.
  • (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden.
  • (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): som en hund i et spil kegler.

Andet

En hund siger vov.

Oversættelser

husdyr
100 DKK-sedel

Norsk

Substantiv

hund

Synonymer

bikkje, bikkje, vovvov

Kilder

Svensk

Udtale

  • (fil)
  • IPA: /hɵnd/, X-SAMPA: /h8nd/

Substantiv

hund fælleskøn

  1. en hund
    Här ligger en hund begraven.
    Her ligger hunden begravet.

Bøjning

Bøjning af hund Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ hund hunden hundar hundarna
Genitiv hunds hundens hundars hundarnas

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Kilder