hund

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning
Se også Hund

Dansk

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Wikipedia har en artikel om:
En hund

Substantiv

hund fælleskøn

  1. (zoologi): Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket. Videnskabeligt navn: Canis lupus familiaris.
    Jeg er ikke bange for hunde.
  2. (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
    Vil du låne mig en hund?
  3. (slang): meget
    Det er hundekoldt i dag.

Etymologi

Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog ḱʷn̥tós, fra ḱwṓ og derfra videre til germansk sprog *hundaz og fra oldnordisk hundr.

Udtale

  • IPA: [ˈhunˀ], i sammensætninger IPA: [ˈhunə-]
  • X-SAMPA: ["hun_?], i sammensætninger X-SAMPA: ["hun@-]

Bøjning

Ved sammensatte ord hunde-, f.eks. hundehus.

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Udtryk

  • (have stor lyst til noget): At være en hund efter noget;
  • (problemets egentlige årsag): Dér ligger hunden begravet;
  • (at være morsom eller vittig): En vittig hund;
  • (blive fattig eller alkoholiker mv.): i hundene;
  • (at være barsk og ufølsom): At være en hård hund;
  • (skændes altid): Leve som hund og kat;
  • (man gør, hvad man er vant til): Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster;
  • (man skal ikke dømme efter det ydre): Man skal ikke skue hunden hårene;
  • (hårdt liv): Det er et hundeliv;
  • (meget dårligt vejr): Det er et hundevejr;
  • (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden;
  • (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): Som en hund i et spil kegler.

Andet

En hund siger vov.

Oversættelser

husdyr
100 DKK-seddel

Norsk

Etymologi

Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.

Udtale

Substantiv

hundm Bokmål/Nynorskfælleskøn Riksmål

  1. en hund
    Jeg har en hund.

Bøjning

Ental ubestemt
en hund
Ental bestemt
hunden
Flertal ubestemt
hunder
Flertal bestemt
hundene

Udtryk

Synonymer

bikkje, kjøter, vovvov, bisk, rakke

Beslægtede ord og fraser

buhund, elghund, fuglehund, harehund, trekkhund

Kilder

Svensk

Etymologi

Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.

Udtale

  • (fil)
  • IPA: /hɵnd/, X-SAMPA: /h8nd/

Substantiv

hund fælleskøn

  1. en hund
    Här ligger en hund begraven.
    Her ligger hunden begravet.

Bøjning

Bøjning af hund Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ hund hunden hundar hundarna
Genitiv hunds hundens hundars hundarnas


Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Kilder