hund

Se også Hund

Dansk

En hund

Substantiv

hund fælleskøn

1. (zoologi): Det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket. Videnskabeligt navn: Canis lupus familiaris.

   Jeg er ikke bange for hunde.

2. (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)

   Vil du låne mig en hund?

3. (slang): meget

   Det er hundekoldt i dag.

Bøjning

    Bøjning af “hund”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	hund	hunden	hunde	hundene
genitiv	hunds	hundens	hundes	hundenes

Ved sammensatte ord hunde- f.eks. hundehus.

Etymologi

Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog *kuntós og derfra videre til germansk sprog *hundaz og oldnordisk sprog hundur.

Synonymer

(hunhund): en tæve (unge): en hvalp (nedsættende): en køter

(slang om lille hund): en tæppetisser (babysprog): en vovse (babysprog): en vovhund

Udtryk

• (problemets egentlige årsag): Der ligger hunden begravet;
• (blive fattig eller alkoholiker mv.): gå i hundene;
• (skændes altid): leve som hund og kat;
• (hårdt liv): det er et hundeliv;
• (meget dårligt vejr): det er et hundevejr.
• (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden.
• (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): som en hund i et spil kegler.

Andet

En hund siger vov.

Oversættelser

husdyr

Afrikaans: hond (af) Albansk: qen (sq) Arabisk: كلب (kalb) Baskisk: etxe-txakur Bosnisk: pas m Bretonsk: ki m chas flertal, kiez f -ed Bulgarsk: куче (kuče) Catalansk: gos m, gossa f, ca m Cherokee: gitli gili Chumash (Inezeño): huču Engelsk: dog Esperanto: hundo Estisk: koer Finsk: koira (fi) Fransk: chien m Friulisk: cjan Færøsk: hundur Galisisk: can Gotisk: 𐌷𐌿𐌽𐌳𐍃 (hunds) m Græsk: σκύλος (skýlos) m Grønlandsk: qimmeq Guarani: jagua Hawaisk: ʻilio Hebræisk: כלב (keh-lev) Hindi: कुत्ता (kuttā) Hviderussisk: сабака Indonesisk: anjing Interlingua: can Interlingue: cane Inuktitut: qimmiq Irsk: madra, gadhar, cú Islandsk: hundur Italiensk: cane m Japansk: 犬 (いぬ, inu) Javansk: asu Jiddisch: הונט (hunt) Kinesisk: 犬 (quǎn) Koreansk: 개 (gæ) Kroatisk: pas m Kurdisk: kûcik Ladinsk: cian Latin: canis fælleskøn Lettisk: suns Limburgsk: hóndj m Litauisk: šuo

Lojban: gerku Makedonsk: пес (pes) Malayalam: നായ് Maltesisk: dib=lupu Manchu: indahūn Maori: kurii Mongolsk: нохой (noxoy) Nederlandsk: hond m Nedersorbisk: pjas Nordsamisk: beana Norsk: hund, bikkje Occitansk: gos, can Oldgræsk: κύων (kýōn) fælleskøn Persisk: سگ (fa) (sæg) Plattysk: Hund Polsk: pies m Portugisisk: cão m, cadela f, cachorro m, cachorra f Provençalsk: can Romani ("sigøjnersk"): zhukel m, zhukli f Rumænsk: câine Russisk: собака (sobaka) f, пёс (pǒs) m Ræto-Romansk: chaun Sanskrit: s'va-na Sardinsk: cani/cane, perru, catteddu Serbisk: пас (pas) Skotsk Gælisk: cu Slovakisk: pes m, suka f Slovensk: pes m Somalisk: ey Spansk: perro m, chucho m Svensk: hund, (1.2) hundring Tagalog: aso Thailandsk: หมา Tjekkisk: pes m Tok Pisin: dok Tupinambá: îagûara Tyrkisk: köpek Tysk: Hund m (1.2) Hündin f Ukrainsk: собака (sobaka), пес (pes) Ungarsk: kutya Vestfrisisk: hûn Vietnamesisk: chó (IPA: /ʧɔ́/; VIQR: cho') Volapyk: dog (vo) Walisisk: ci Øvresorbisk: pos, psyk

Svensk

Substantiv

hund

Eksempler

Här ligger en hund begraven. → Her ligger hunden begravet.

Synonymer

vovve, vofsing

Norsk

Substantiv

hund

Synonymer

bikkje, vovvov

Kilder

• Niels Åge Nielsen: Ordenes Historie ISBN 87-7789-000-0