hij

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Etymologi

Nederlandske personlige pronominer
1. person 2. person 3. person
(hankøn / hunkøn / intetkøn)
Grundled
Ental ik jij
je
u gij
ge
hij / zij / het
-ie / ze / 't
Flertal wij
we
jullie u gij zij
ze

Fra middelnederlandsk hi, fra oldnederlandsk hie eller .

Udtale

  • IPA: (hjælp/ɦɛi̯/
  • Homofoner: hei
  • Orddeling: hij
  • ♫Lyd♪:
    (fil)

Personligt pronomen

hij

  1. tredje person hankøn pronomen: han

Kilder

  • hij“ i vanDale woordenboek