hæmatokrit

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

hæmatokrit fælleskøn

  1. den brøkdel af blodets volumen, der udgøres af røde blodlegemer

Bøjning

hæmatokrit fælleskøn (bestemt form hæmatokritten, bruges ikke i flertal)

Etymologi

Fra oldgræsk αἷμα (aima - blod) og κριτής (krites - den der beslutter eller (be)dømmer)

Synonymer

Oversættelser