grandonkel

Dansk

Substantiv

grandonkel fælleskøn

1. Person, der er ens fars eller mors onkel

   Min grandonkel på min mors side fylder firs år i år

Etymologi

grand- +‎ onkel

Udtale

IPA:  [ˈg̊ʁ̞ɑ̈nˌɔ̟˔ŋˀg̊(ə)l]

Bøjning

    Bøjning af „grandonkel“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	grandonkel	grandonklen	grandonkler	grandonklerne
genitiv	grandonkels	grandonklens	grandonklers	grandonklernes

Synonymer

(ens farfars bror): farfarbror (ens farmors bror): farmorbror

(ens morfars bror): morfarbror (ens mormors bror): mormorbror

Antonymer

grandnevø, grandniece.

Oversættelser

Bretonsk: eontr-kozb  (br) hankøn Engelsk: great-uncle  (en), grand-uncle  (en) Esperanto: praonklo  (eo) Spansk: tío abuelo  (es) Fransk: grand-oncle  (fr) hankøn

Italiensk: prozio  (it) hankøn Japansk: 大おじ  (ja) (ōoji) 大おじさん (ja) Nederlandsk: oudoom  (nl) hankøn Portugisisk: tio-avô  (pt) hankøn Slovensk: prastric  (sl) hankøn Occitansk: rèireoncle (oc), grand oncle (oc)

Kilder

• “grandonkel” i Ordbog over det danske Sprog