grænse

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

grænse fælleskøn

  1. Den linje eller smalt stykke land der er mellem to lande.

Bøjning

Ental ubestemt
en grænse
Ental bestemt
grænsen
Flertal ubestemt
grænser
Flertal bestemt
grænserne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Verbum

grænse

  1. At ligge tæt op ad noget.
    Sønderjylland grænser op til Tyskland.
    Dette grænser til det rene vanvid.

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser