fugl

En lille fugl

Dansk

Substantiv

fugl

1. Dyr, der er varmblodet, har vinger og fjer og de fleste kan flyve og lægge æg.

Etymologi

Fra Oldnordisk fogl, fugl, fra Proto-Germanic *fuglaz.

Udtale

• IPA: /fuːl/, [fuːˀl]

Bøjning

    Bøjning af “fugl”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fugl	fuglen	fugle	fuglene
genitiv	fugls	fuglens	fugles	fuglenes

Oversættelser

• Engelsk: bird ^(en)
• Finsk: lintu ^(fi)
• Fijiansk: manu
• Fransk: oiseau ^(fr)
• Hawaisk: manu
• Indonesisk: manuk ^(id)
• Islandsk: fugl ^(is)
• Italiensk: uccello ^(it)
• Kapingamarangisk: manu
• Kinesisk: 鸟 ^(zh) (niăo)
• Maorisk: manu
• Nederlandsk: vogel ^(nl) m
• Plattysk: Vogel
• Russisk: птица ^(ru)
• Tysk: Vogel ^(de) m

Islandsk

Substantiv

1. fugl