fugl

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Dansk 1.1 Etymologi 1.2 Udtale 1.3 Substantiv 1.3.1 Bøjning 1.3.2 Oversættelser 2 Islandsk 2.1 Substantiv

Dansk

Etymologi

Fra Oldnordisk fogl, fugl, fra Proto-Germanic *fuglaz.

Udtale

• IPA: /fuːl/, [fuːˀl]

Substantiv

fugl

1. Dyr der er varmblodet, har vinger og fjer og de fleste kan flyve og lægge æg.

Bøjning

Oversættelser

• Engelsk: bird ^(en)
• Finsk: lintu
• Fijiansk: manu
• Fransk: oiseau
• Hawaisk: manu
• Indonesisk: manuk
• Islandsk: fugl ^(is)
• Italiensk: uccello
• Kapingamarangisk: manu
• Kinesisk: 鸟 ^(zh) (niăo)
• Maorisk: manu
• Nederlandsk: vogel m
• Plattysk: Vogel
• Russisk: птица
• Tysk: Vogel

Islandsk

Substantiv

1. fugl