frid

Fra Wiktionary

Svensk

Substantiv

frid fælleskøn

  1. fred (roligt)
    Jag minns den ljuva tiden, jag minns den som i går, då oskulden och friden tätt följde mina spår,
    Men utom denna allmänna frid kände den germanska rättsuppfattningen också särskilda högre frider, som hvilade öfver vissa personer, tider, orter eller förhållanden

Bøjning

Bøjning af frid Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ frid friden frider friderna
Genitiv frids fridens friders fridernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder