fiasko

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

fiasko (fælleskøn)

  1. Ting og tiltag som enten ikke udvikles eller forløber som tilsigtet, eller som bliver uventet dårligt modtaget.
    Succeser har mange fædre, men fiaskoer er forældreløse.

Bøjning

Ental ubestemt
en fiasko
Ental bestemt
fiaskoen
Flertal ubestemt
fiaskoer
Flertal bestemt
fiaskoerne

Etymologi

Fra italiensk teaterslang far fiasco (bogstaveligt ”at lave en flaske”, hvilket måske hentyder til, at dette let fører til ulykker).

Synonymer

Antonymer

Oversættelser


Svensk

Substantiv

fiasko

  1. en fiasko

Bøjning

Bøjning af fiasko Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ fiasko fiaskot fiaskon fiaskona
Genitiv fiaskos fiaskots fiaskons fiaskonas

Synonymer

Kilder