fart

Dansk

Substantiv

fart fælleskøn

1. Hvor hurtigt noget bevæger sig; Den afstand, der bliver tilbagelagt på en bestemt tid.

   Mange trafikulykker sker på grund af for høj fart.

2. (sejlads): En tur eller rejse.

   Der er en stigning i antallet af farter mellem Asien og Europa.

3. At være på farten betyder at være ude at rejse.

Bøjning

sejlads

    Bøjning af “fart”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fart	farten	farter	farterne
genitiv	farts	fartens	farters	farternes

Oversættelser

afstand per tidsenhed

Engelsk: speed (en) Nederlandsk: snelheid (nl), vaart (nl)

sejlads

Engelsk: journey (en), trade (en) Nederlandsk: reis (nl)

at være på farten

Engelsk: To be on the move (en)

Engelsk

Substantiv

fart

1. En prut.

Verbum

fart

1. At prutte.