eker

Fra Wiktionary

Svensk

Substantiv

eker fælleskøn

  1. en eger, en ege (mellem nav og fælg)

Bøjning

Bøjning af eker Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ eker ekern ekrar ekrarna
Genitiv ekers ekerns ekrars ekrarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder