eg

Et egetræ, Raunkiærs eg

Længdesnit af eg

Dansk

Etymologi

Af indoeuropæisk *aig-, → germansk *aiks, → oldnordisk eik

Substantiv

Ental ubestemt en eg

Ental bestemt egen

Flertal ubestemt ege

Flertal bestemt egene

1. (bot.): træslægt, Quercus
2. Almen betegnelse for træ af Ege-slægten når arten ikke er kendt (eller ligegyldig)

   Det er en meget gammel eg.

   Egen er det ældste træ i skoven

Beslægtede ord

• agern (frugt fra træet)

Oversættelser

• Baskisk: haritz (1), harizki (2) (haritz, harizki)
• Engelsk: oak
• Esperanto: kverko
• Estisk: tamm
• Finsk: tammi
• Fransk: chêne m
• Galicisk: carballo m
• Hollandsk: eik m
• Italiensk: quercia f
• Katalansk: roure m (ca)
• Latin: quercus
• Portugisisk: carvalho m
• Rumænsk: querco
• Slovakisk: dub m
• Slovensk: hrast m
• Spansk: roble m
• Svensk: ek
• Tjekkisk: dub m
• Tysk: Eiche f (de)