dum

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dumbr, og fra tysk dumm.

Udtale

  • IPA/dom/, [d̥ɔmˀ]

Adjektiv

  1. Manglende evne til at forstå og lære ting eller at opføre sig som om man mangler evne til at forstå og lære ting.

Bøjning

dum (intetkøn dumt, bestemt og flertal dumme, komparativ dummere, superlativ dummest)

Oversættelser

Kilder


Latin

Konjunktion

dum

  1. medens
  2. indtil


Svensk

Udtale

  • (fil)
  • IPA/dɵm/

Adjektiv

  1. dum

Bøjning

Bøjning af dum
Ubestemt Bestemt Flertal
Fælleskøn Intetkøn Hankøn Anden
Positiv dum dumt dumme dumma dumma
Komparitiv dumare
Superlativ attributivt dumaste
prædikativt dumast

Kilder

  • dum“ i Lexin