diminutiv

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra Latin diminutivus, fra diminuere, deminuere (mindske).

Substantiv

diminutiv intetkøn

    1. (grammatik) formindskelsesform af navneord for at udtrykke, at noget er lille – fx elskling, kylling, mandsling, pusling

Bøjning

Ental ubestemt
et diminutiv
Ental bestemt
diminutivet
Flertal ubestemt
diminutiver
Flertal bestemt
diminutiverne

Oversættelser

Kilder