dal

Dansk

Substantiv

dal fælleskøn

1. Et stort og lavtliggende område mellem bakker eller bjerge.

Bøjning

Ental ubestemt en dal

Ental bestemt dalen

Flertal ubestemt dale

Flertal bestemt dalene

Oversættelser

• Engelsk: valley

Verbum

dal

1. Imperativ af dale

Nordsamisk

Adverbium

dal

1. nu