død

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dauði, dauðr og tysk Tod.

Adjektiv

død (intetkøn dødt, bestemt og flertal døde)

  1. Om noget der ikke længere lever.
  2. Når der ikke sker noget (en død periode)
  3. holdt op med at virke el. fungerer; brudt sammen
    Motoren gik død mens vi kørte
  4. udmattet og træt

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Substantiv

død fælleskøn

  1. Ophør af livsfunktioner.

Bøjning

død fælleskøn (bestemt form døden, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Verbum

  1. Perfektum af

Norsk

Substantiv

død

  1. død