brillant

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Dansk 1.1 Adjektiv 1.1.1 Etymologi 1.1.2 Oversættelser 1.2 Substantiv 1.2.1 Bøjning 1.2.2 Etymologi 1.2.3 Oversættelser 2 Fransk 2.1 Udtale 2.2 Adjektiv 2.3 Substantiv 3 Tysk 3.1 Adjektiv 3.1.1 Etymologi 3.1.2 Udtale

Dansk

Adjektiv

brillant (brillante – brillant, brillantere, brillantest)

1. (sjælden) som har en funklende glans
2. som er af høj kvalitet, fremragende, strålende

Etymologi

Fra fransk brillant, præsens participium af briller ("skinne")

Oversættelser

Engelsk: brilliant (en) Fransk: brillant (fr) Nederlandsk: briljant (nl)

Svensk: briljant (sv) Tysk: brillant (de)

Substantiv

brillant fælleskøn

1. diamant slebet med mange facetter

Bøjning

Ental ubestemt en brillant

Ental bestemt brillanten

Flertal ubestemt brillanter

Flertal bestemt brillanterne

Etymologi

Fra fransk brillant, præsens participium af briller ("skinne")

Oversættelser

Engelsk: brilliant (en) Fransk: brillant m (fr) Nederlandsk: briljant m (nl)

Svensk: briljant c (sv) Tysk: Brillant m (de)

Fransk

Udtale

•  brillant^{hjælp, fil}

Adjektiv

brillant m (f brillante)

1. brillant

Substantiv

brillant m

1. brillant

Tysk

Adjektiv

brillant

1. brillant

Etymologi

Fra fransk brillant

Udtale

• IPA: [bʀɪl'jant]