brøk

Dansk

Substantiv

brøk fælleskøn

1. et tal der viser et antal dele af en helhed og består af to tal, en tæller, nævner og brøkstreg. Tælleren sidder ovenover brøkstregen, og nævner sidder under stregen.

Bøjning

    Bøjning af „brøk“

køn mangler	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	brøk	brøken	brøker	brøkerne
genitiv	brøks	brøkens	brøkers	brøkernes

Afledte termer

• brøkdel
• brøkstreg

Oversættelser

    et tal der viser et antal dele af en helhed

Arabisk: كَسْر  (ar), كُسُور  (ar) Catalansk: fracció  (ca) hunkøn Engelsk: fraction  (en) Finsk: murtoluku  (fi), suhdeluku fi(fi) Fransk: fraction  (fr) hunkøn Græsk: κλάσμα el(el) intetkøn Oldgræsk: κλάσμα  (grc) intetkøn, μόριον  (grc) intetkøn Islandsk: brot  (is) intetkøn Italiensk: frazione  (it) hunkøn Portugisisk: (Brasilien) fração  (pt) hunkøn, (Portugal) fracção  (pt) hunkøn Spansk: fracción  (es) hunkøn, quebrado es(es) hankøn Svensk: bråk  (sv) intetkøn Thailandsk: เศษส่วน  (th) Vietnamesisk: phân số  (vi)