bedstefar

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

bedstefar fælleskøn

  1. far til en af ens forældre, dvs. farfar eller morfar

Bøjning

Ental ubestemt
en bedstefar
Ental bestemt
bedstefaren, bedstefaderen
Flertal ubestemt
bedstefædre
Flertal bestemt
bedstefædrene

Oversættelser