barn

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Dansk 1.1 Substantiv 1.1.1 Bøjning 1.1.2 Beslægtede ord og fraser 1.1.3 Oversættelser 2 Engelsk 2.1 Substantiv 3 Svensk 3.1 Substantiv

Dansk

Substantiv

barn intetkøn

1. en ung person, en søn eller datter

Bøjning

Ental ubestemt et barn

Ental bestemt barnet

Flertal ubestemt børn

Flertal bestemt børnene

Beslægtede ord og fraser

• spædbarn

Oversættelser

Engelsk: child Fransk: enfant m Kinesisk: 小孩 (xiǎohái), 小孩子 (xiǎoháizi), 孩子 (háizi)

Nederlandsk: kind intetkøn Tysk: Kind intetkøn

Engelsk

Substantiv

barn

1. (landbrugsbygning): lade

Svensk

Substantiv

Bøjning af barn	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	barn	barnet	barn	barnen
Genitiv	barns	barnets	barns	barnens

1. (slægtning) mindreårigt menneske
2. afkom af forældre