barn

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

barn n

  1. en ung person, en søn eller datter

Bøjning

Ental ubestemt
et barn
Ental bestemt
barnet
Flertal ubestemt
børn
Flertal bestemt
børnene

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser


Engelsk

Substantiv

barn

  1. (landbrugsbygning): lade


Svensk

Substantiv

barn

  1. et barn, (slægtning) mindreårigt menneske
  2. et barn, afkom af forældre

Bøjning

Bøjning af barn Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ barn barnet barn barnen
Genitiv barns barnets barns barnens


Beslægtede ord og fraser

Kilder