ballade

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

ballade fælleskøn

  1. uro, som skyldes mishag
  2. musikstykke havende lyriske elementer - især klavermusik

Udtale

  • IPA: /baˈlæːðə/, X-SAMPA: /ba"l{:D@/

Bøjning

Ental ubestemt
en ballade
Ental bestemt
balladen
Flertal ubestemt
ballader
Flertal bestemt
balladerne

Oversættelser