alminding

Dansk

Substantiv

alminding fælleskøn

1. Et stykke land, der ikke ejes af nogen og derfor kan bruges af alle.

Bøjning

Ental ubestemt en alminding

Ental bestemt almindingen

Flertal ubestemt almindinger

Flertal bestemt almindingerne

Etymologi

Fra gammeldansk almænding, fra oldnordisk almenningr. Grundbetydning "alle mænd".

Afledte termer

• allemandseje
• Almindingen (en skov på Bornholm)

Oversættelser

Nederlandsk: meent (nl) (forældet) Norsk: allmenning (no)

Svensk: allmänning (sv)