Hund

Fra Wiktionary

Se også hund

Indholdsfortegnelse 1 Plattysk 1.1 Substantiv 2 Tysk 2.1 Substantiv 2.1.1 bøjning 2.1.2 betydning 2.1.3 talemåder 2.1.4 beslægtede ord

Plattysk

Substantiv

1. hund

Tysk

Substantiv

bøjning

der Hund, des Hundes, dem Hund, den Hund; die Hunde, der Hunde, den Hunden, die Hunde

betydning

1. hund
2. ond person

talemåder

• Da liegt der Hund begraben. — Her ligger hunden begravet.
• Er ist auf den Hund gekommen. - Han har det skidt; han var meget uheldigt.

beslægtede ord

Hündin (tæve), Rüde (ryde), Köter (køter), Wauwau (børnesprog)