abe

Dansk

Etymologi

Substantiv

Af ældre nydansk abe, affue, af gammeldansk abe..

Fra oldnordisk api (“‘dåre, person der bærer sig dumt ad’”) (heraf norsk ape og svensk apa), i familie med oldsaksisk apo (heraf middelnedertysk ape og nederlandsk aap), oldhøjtysk affo (heraf tysk Affe), oldengelsk apa (heraf engelsk ape), af urgermansk *apan-. Af uvis oprindelse; kan være et ældre lån fra keltisk eller afrikansk.

Lånt til oldrussisk i formen opica. (ditto)

Tidligere også hunkønsformer: oldnordisk apynja (heraf ældre nydansk abinde) og oldhøjtysk affin(na) (heraf tysk Äffin). (ditto)

Verb

Afledt af substantivet abe.

Udtale

• IPA:  [ˈεːb̥ə]

• Udtale (københavnsk)
  (fil)

Orddeling

• a•be

Substantiv

En ung chimpanse (Pan troglodytes)

abe fælleskøn

1. Et klatrende pattedyr, der som regel lever i trær.
   1. (zoologi) Et pattedyr tilhørende underordenen Haplorhini i ordenen af Primater, herunder østaber, vestaber og spøgelsesaber.
   2. (overført) Skældsord om en dum person.
2. (slang) Skyld eller ansvar (kendt fra 1991) (mest i ental: "at sidde med aben; at sende aben videre")

Eksempler

1. Der var engang en abe; den boede i en skov.
   1. (zoologi) Spøgelsesaben tilhører aberne ligesom mennesket.
   2. (overført) Han kritiserede også "den skvadrende abes" ideologi, som han kaldte "100 procent racistisk".
2. (slang) […] men den abe ville hun ikke have siddende på sin skulder, så derfor gav hun den videre […]

Bøjning

    Bøjning af „abe“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abe	aben	aber	aberne
genitiv	abes	abens	abers	abernes

Ældre eksempler

1. dyrenavn, hunk. (~sv. apa.); som aben tit skeer, naar hun vil gøre effter det, hun seer. Herm. Weigere. 215, 228^v; lige som man ick kunde aben kende, naar hun før i sig Aarons klæder. Ranch. 29; løb løss en tam abe, der mand lockede ad hende. Hvitf VII. 1; aben som bilder sig ind, at hendis børn altid er de smuckeste. S. Terkelsen, Asktreæ Sjungek. II. fort.
2. (jfr. isl. api.) dåre; wthen han seer ther tijl fulbreth, tha holles han for en abe. Rimkr. p2; giør du Joab, Herre, til din abe, at hans anslag ey due. Ranch. 95; en nar, den som holder for meget af sine børn. Moth.

Synonymer

(betydning 1): abekat (betydning 1.1): Haplorhini

(betydning 2): sorteper (betydning 2): skyld (betydning 3): karikatur

Beslægtede ord og fraser

Betydning 1 og 1.1: zoologi primat abeunge østabe vestabe Homo sapiens halvabe

Betydning 1.2: brilleabe halvabe fjeldabe

Udtryk

• (halv flaske snaps): halv abe

Afledte termer

• abe (verbum)

Oversættelser

Afrikaans: aap (af) Catalansk: mico (ca) hankøn Engelsk: monkey (en) Finsk: apina (fi) Fransk: singe  (fr) hankøn Færøsk: apa (fo)

Græsk: μαϊμού (el), πίθηκος (el) Islandsk: api (is) hankøn Italiensk: scimmia (it) Russisk: обезьяна (ru) Latin: simia (la) Nederlandsk: aap (nl)

Norsk: ape (no) Portugisisk: macaco (pt) hankøn Spansk: mono (es) Svensk: apa (sv) Tyrkisk: maymun  (tr) Tysk: Affe  (de) hankøn

Verbum

abe

1. At efterligne nogen eller noget på en naragtig måde (evt. latterliggørelse, jf. abespil)

Eksempler

1. Du må ikke abe efter

Bøjning

Imperativ ab

Infinitiv abe

Præsens aber

Præteritum abede

Perfektum har abet

Synonymer

• imitere
• gengive
• efterligne
• latterliggøre

Udtryk

• (at efterligne, evt. latterliggøre): abe efter

Afledte termer

• efterabe

Oversættelser

Engelsk: ape (en) Fransk: singer (fr) Færøsk: herma (fo) eftir einum Nederlandsk: na-apen (nl)

Norsk: ape (no) Svensk: apa (sv) Tysk: äffen (de)

Kilder

• Otto Kalkar, Ordbog til det ældre Danske Sprog (1300-1700), I.1
• "abe" i Retskrivningsordbogen
• "abe" i Den Danske Ordbog
• "abe,2" i Den Danske Ordbog
• “abe” i Ordbog over det danske Sprog
• “abe,2” i Ordbog over det danske Sprog